Kvindesporten vil buldre frem

Sport for kvinder vil gå voldsomt frem i de kommende år, mener specialforbundene.

Af Lars Andersson

90 procent af ’topfolkene’ i specialforbundene tror, at kvindesporten vil få en stadig større betydning i de kommende år.
Det viser en undersøgelse, analysefirmaet Repucom har foretaget, blandt SportAccords delegerede ved organisationens generalforsamling i april måned.
SportAccord er en paraplyorganisation for alle olympiske og ikke-olympiske specialforbund i sportens verden.

LÆS OGSÅ: KVINDERNE INDTAGER SPORTEN

På trods af det positive syn på kvindesportens udvikling oplyser 57 procent af specialforbundene, at de ikke har nogen strategi for yderligere udvikling af de kvindelige atleter, og 61 procent har heller ikke nogen strategi for udviklingen af fanskaren. Det på trods af, at 54 procent tror på, at netop kvindesporten kan bidrage positivt til den økonomiske udvikling i specialforbundene i fremtiden.

LÆS OGSÅ: HUN SAMLER KUN PÅ FØRSTEPLADSER